En tekst er meget andet end grammatisk korrekte sætninger og en produktbeskrivelse. Teksten er et konverteringsværktøj og det slogan, du aldrig glemmer. En stemme og en fortælling som målgruppen kan spejle sig i.
Derfor skal en tekstforfatter ikke bare kunne skrive – en tekstforfatter skal også skabe stemning, handling eller holdning.
Er teksten interessant, vil læseren blive hængende, lære lidt mere og høre flere historier af samme skuffe. Har du skabt et regulært hangout – et online univers, der inspirerer og engagerer – er der gode chancer for at både kunderne og Google får øjnene op for din virksomhed.
Inspirerende tekster til din målgruppe med naturligt integreret SEO.
Fængende emnelinjer og relevant indhold med et klart budskab.
Læs mere om nyhedsbreve
Skab trafik, engagement og profilerer virksomheden som ekspert.
Læs mere om virksomhedsblog
Versionerede tekster, der giver mening for den danske læser.
Læs mere om oversættelser
Skarpe titles og meta descriptions og naturligt SEO-optimeret indhold.
Få budskabet i medierne med en skarpvinklet historie, der er rammer plet.
Omskrivning, redigering og SEO-optimering af eksisterende tekster.
Få sparring til indhold, temaer og skæve vinkler – og tekster, der bliver læst.
I samspil med layout og øvrigt content spiller teksten en vigtig rolle for dit digitale førstehåndsindtryk. Tænk på teksten som et digitalt kropssprog. Den kan have nerve og personlighed eller være overfladisk. Forsvinde i mængden eller fremstå som typen, der kun taler om sig selv. Bevares, det er jo ikke fordi vi har til hensigt kun at tale om os selv. Men det kan jo ske for selv den bedste…
… og netop derfor bør du få nye øjne på teksterne af en professionel tekstforfatter, der stiller de rigtige spørgsmål og rammer lige i hjertet hos målgruppen.
Er din hjemmeside et svingdørsetablissement, hvor gæsterne forsvinder ligeså hurtigt, som de kom ind? Så er det måske fordi, de er blevet lokket med falske forhåbninger og søgeordsspam. I SEO-kredse bliver der talt meget om trafik, men det handler ikke kun om at få besøgende. Det handler i lige så høj grad om at skabe værdi for gæsterne, så de har lyst til at blive lidt længere.
SEO – eller søgemaskineoptimering – er intet mindre end en kunstart, og der er mange ting, der skal fungere, hvis du skal ramme plet og nå til tops. Førhen var det ingen sag at snøre Google med skøre konstruktioner af søgeord, men i dag kræver det en mere raffineret indsats at blive belønnet med en høj placering.
Groft sagt skal dit indhold indeholde noget. Det skal fastholde, engagere og skabe værdi for læserne. Søgeord, overskrifter, meta description, mv. gælder stadig, men SEO-indsatsen skal integreres naturligt på en måde, der spiller sammen med tekstens budskab. Knækker du koden, er der god chance for, at kunderne får lyst til at hænge ud i dit online univers.
De fleste kan skrive. Mange har en god historie i ærmet. Men de færreste kan formidle dit budskab, så det bliver levende, relevant og husket.
Spørg dig selv, om du har evnerne, medarbejderne eller ressourcerne til at bygge værdifuldt og engagerende content op omkring de søgeord, der matcher din virksomhed. Hvis ikke, så overvej at outsource tekstskriveriet til en tekstforfatter med styr på SEO og storytelling.
Har du hverken tiden eller ressourcerne? En freelance tekstforfatter giver tekster og kommunikation fuld opmærksomhed, uden du behøver at forpligte dig.
Du tager med al sandsynlighed udgangspunkt i virksomheden. Eksterne kræfter vender blikket mod kunden og skaber indhold, der taler til målgruppens behov.
Det kan være svært at se skoven for bare træer, hvis du står midt i den. Nye øjne kan opdage de historier, der gemmer sig nede ad stien eller vokser på træet lige foran.
Har du hverken tiden eller ressourcerne? En freelance tekstforfatter giver dine tekster og kommunikation fuld opmærksomhed, uden du behøver at forpligte dig.
Det kan være svært at se skoven for bare træer, hvis du står midt i den. Nye øjne kan opdage de historier, der gemmer sig nede af stien eller vokser lige foran dig.
Du tager med al sandsynlighed udgangspunkt i virksomheden. Eksterne kræfter vender blikket mod kunden og skaber indhold, der taler til målgruppens behov.
En tekstforfatter skal ikke bare kunne skrive. En tekstforfatter bør stille de rigtige spørgsmål og undersøge, om der ligger et skjult potentiale gemt.
Kan murervirksomhedens kunde fortælle en god historie om sit nye badeværelse? Er der klimavenlige pointer, der skal frem i lyset? Hvilke samfundsmæssige historier og tendenser kan virksomhedens ydelser, produkter eller værdier hægte sig på?
En virksomhed, der producerer vinduer, er ikke bare fortællingen om ruder og karme. Det er også fortællingen om indeklima, energieffektivitet og økonomi. På samme måde sælger et rejsebureau heller ikke bare fly og hoteller. Det faciliterer nærvær og pusterum for stressede sjæle. Det sælger minder og drømme, bidrager til større kulturforståelse og skaber rum, hvor mennesker mødes.
Med en journalistisk tilgang og storytelling kan den gode tekstforfatter skabe fortællinger og storyhacks, der taler til målgruppen og fremhæver dit brand og produkt.
Godt indhold kræver godt samarbejde. Derfor vil vi være i løbende dialog, så vi kan skabe det content, der matcher både virksomheden og målgruppen. Afhængig af projektets type og størrelse kan forløbet se sådan ud.
Vi definerer formålet, vender mulighederne og taler målgruppe, omfang og budget.
Du modtager et tilbud med opgavens omfang, indhold, pris og tidshorisont.
Research, interviews og skriveproces samt koordinering med eventuelle eksterne leverandører.
Du får hele pakken af tekster og øvrigt indhold til gennemsyn og giver feedback.
Teksterne rettes og efterredigeres, hvorefter de er klar til at blive publiceret.
Har du brug for en tekstforfatter her og nu? Vil du have nye øjne på teksterne eller rådgivning til, hvordan du opruster med relevant indhold og nye vinkler?
© 2025 StoryHack – Designet af Aveo web&marketing